Henrik Ibsens skrifter

Idag er det en måned og to dage siden at ​jeg forlod København og det kunde vel nu være ​på høje tid at jeg gav et livstegn fra mig. For jeg er virkelig kommet levende og i godt behold fra ​de tolv dages festligheder i Stockholm.

Lad mig da, kære herr Hegel, med et par ord få lov til at bringe Dem og ​Deres kære, elskelige hustru min hjerteligste, varmeste taksigelse for Deres ubegrænsede gæstfrihed imod mig og for de mangfoldige tegn på godt, velgørende venskab, som De begge bragte mig i møde. Vær forvisset om at intet deraf nogensinde skal eller kan gå mig af minde. Overhovedet står hele mit besøg i København for mig som et eventyr, som en strålende, festlig drøm, som jeg fremdeles lever og tærer på. Ja, tak, tak for det alt sammen! – ​Deres børn fik jeg så altfor lidet tale med dernede, og det beklager jeg levende, for jeg har jo dog med mellemrum sét dem fra de var små. Men bring dem nu de hjerteligste hilsener fra mig og modtag, De selv og Deres kære frue, min gentagne, varmeste tak for de uforglemmelige danske dage.